Uvildig IT-rådgivning

Hvad enten der skal formuleres en ny strategi, optimeres arbejdsgange eller man står med konkrete problemer, så er IT altid en af nøglekomponenterne. IT-branchen er kompliceret og fragmenteret, hvilket gør at der stilles store krav til enhver der vil interagere med den. Ud over en række tekniske aspekter, er der også et virvar af løsningsmodeller og leverandører, hvor det er svært at vurdere konsekvensen af til- og fravalg.

Hos Thulin Consulting tilbydes der uvildig rådgivning inden for IT og ledelse, hvor der tages udgangspunkt i din forretning som helhed og den vision du har.

Uanset om du står over for at skulle anskaffe et nyt lagersystem eller automatisere processer, er det fordelagtigt at have en sparringspartner, som har bred erfaring og dermed evnerne, til at fordybe sig i jeres forretning.

Rådgivning om IT systemer

Jeg har lang erfaring indenfor implementering af ERP, e-handel, lagerstyring og CRM, med en dyb forståelse af de specifikke udfordringer og muligheder, der følger med disse systemer. Når din virksomhed står over for at skifte eller opgradere disse kritiske løsninger, kan jeg som rådgiver sikre en helhedsorienteret tilgang, hvor vi sammen afdækker dine nuværende og fremtidige behov.

Som uvildig rådgiver kan jeg vejlede dig til at vælge de løsninger, der bedst understøtter din forretning uden binding til specifikke leverandører. Jeg sørger samtidig for, at kommunikationen mellem tekniske og forretningsmæssige interessenter er klar og effektiv, så alle parter – fra teknikkere til beslutningstagere – forstår målsætningerne og kravene.

Derudover sikrer jeg, at de nye systemer forankres på tværs af organisationen, og jeg driver forandringsledelsen, så dine medarbejdere føler sig inddraget og klar til at tage systemerne i brug.

Kundeudtalelse fra Øjenhospitalet Danmark

“Det er specielt koblingen mellem at sætte sig ind i forretningens behov, rådgivningen og støtten til at få projektet implementeret, hvor vi har haft stor værdi ud af samarbejdet. Der er rigtig mange detaljer og processer i et langt forløb, som er blevet løftet til “next level”, og som vi ikke selv kunne have gjort uden Thulin Consulting’s bistand.”

Gustav Muus - Hospitalschef hos ØHD

Et typisk forløb

Automatisering af arbejdsgange

Automatisering handler ikke kun om at erstatte manuelle opgaver med teknologi – det handler om at identificere de processer, der skaber mest værdi, når de automatiseres. Med min kombination af teknisk ekspertise og dyb forretningsforståelse hjælper jeg virksomheder med at afdække og prioritere de arbejdsgange, der er bedst egnede til automatisering. Det betyder, at du som kunde ikke behøver at bruge tid på at gætte, hvad der kan automatiseres – jeg analyserer dine processer og identificerer de områder, hvor automatisering vil give den største besparelse i tid, omkostninger og fejlrisiko.

Et sted hvor vi har haft stor værdi af automatisering, er i forhold til kommunikation og dokumentation over for kunder. Med mere automation imellem dine systemer, kan du kommunikere tydeligere til kunderne undervejs i handelsforløbet. Den data, der kommer fra gulvet i forretningen, kan lettere tages med i fakturering og rapporter. Dine kunders øgede indsigt leder til færre spørgsmål og styrker din præsentation af virksomheden, som en professionel og moderne organisation.

Forretningsindsigt med BI

Business Intelligence er ikke kun tal og grafer – det handler om at omdanne data til beslutninger. Mine BI-løsninger er designet til at give dig klarhed, indsigt og konkurrencefordele. Jeg har udviklet dashboards, der ikke blot præsenterer data, men som er kritiske for forretningsdriften. Disse er blevet rost af både kunder og eksterne eksperter – herunder en videnskabelig artikel, der belyser hvor kritisk det er for en forretning med de rigtige tal.

Du vil få rapporter, der er intuitive og relevante for dine specifikke behov – uanset om det er salgsanalyse, lagerstyring eller kundeadfærd. De dashboards du får stillet til rådighed er ikke statiske. De er interaktive, så du kan dykke ned i data, identificere tendenser og træffe beslutninger baseret på realtid. Dine datakilder – fra ERP og CRM til eksterne systemer – samles og præsenteres på en måde, der giver mening for din forretning.

Læs om vores BI ydelser